Mee Too Ross Mini Wholesuit – 43

  • 8000 mm
  • Ja
  • Blå
  • Maks. 40 °C
  • Maks. 30 °C
  • 3000 g/m2/24 h

Fördelarna med Mee Too Ross Mini Wholesuit – 43

  • Lav pris, holder tørt og varmt, lav vægt, tørrer hurtigt
  • Følsom over for vask og tørring, glat i sne, begrænset slidstyrke, få reflekser

Det danske modehus Me Too er kendt for sit farvestrålende børnetøj, og babyflyverdragten Ross Mini er et udmærket eksempel på denne æstetiske leg. Dobbelt lynlås gør det lettere at klæde de mindste på, der ikke selv kan hjælpe så meget til. Flyverdragten blev oplevet som tynd og let, og hæmmer ikke børnenes leg. Samtidig holder den varmen og ånder rimelig effektivt. I lighed med de fleste lavprisflyverdragter er Ross Mini følsom over for både maskinvask og tørring. Tilstræb derfor i stedet at skylle den i lunkent vand eller tørre den af med en fugtig klud. Maskintørring kan let undgås med en smule forudseenhed, da flyverdragten tørrer hurtigt. Hvis vask og tørring foretages med forsigtighed, forbliver vandtætheden relativt god, selvom lynlåsen mangler fugtbarriere. Desuden holder elastikken og burrebåndende ved ærmeåbningerne tæt. Yderstoffet er blankt, og flyverdragten kan derfor blive glat i sne. Stoffet kunne godt have været mere slidstærkt for at forhindre flænger, og knæene bliver mærkbart slidt i løbet af en vinter i skovbørnehaven. Reflekserne er – som på de fleste flyverdragter – for få, og dem der findes, har en tendens til at blive slidt i stykker. Ross Mini har måske nok sine mangler, men de er alle normale for en lavprisflyverdragt, og i betragtning af dens lave pris giver den faktisk en hel del flyverdragt for pengene.